søndag den 5. maj 2013

Frejas konfirmation #2


Her er den anden kage fra Frejas konfirmation. Begge kager stod i et køleskab, hvor man også hentede drikkevarer, og Freja kom flere gange hen og stod og kiggede på sine kager. Hun spurgte meget hurtigt, om hun lige måtte se dem, og denne kage var vist hendes absolut favorit - hendes øjne strålede!
 
 
Lidt fakta i forhold til min kage-dagbog:
 
Anledning: Frejas konfirmation
 
Kagebunde: 1 x vanilje-sukkerbrødsbunde, 1 x red velvet, 1 x mandel-sukkerbrødsbund
 
Fyld: 1 x blåbærmousse med friske blåbær og hakket hvid chokolade, 1 x jordbærmousse med friske jordbær og hakket lys chokolade
 
Opsmøring: Wiltons decorator icing fra spand
 
Pynt: Sukkerbillede fra Kagedeco.dk i rigtig fin kvalitet og super nem at overføre (!!), sløjfe, hvidt kantbånd, blomster og bogstaver
 
Form: Rund 30 cm
 
Antal personer: 30 personer
 
Læring: Det er bare med at kaste sig ud i de der sukkerbilleder, som er noget dyrere, end jeg havde regnet med i første omgang, inden man har fået fragt oveni! Kagedeco.dk, hvor jeg bestilte fra, var hurtige til at bringe et rigtig fint og beskyttet billede. Der var en rigtig instruktion med til, hvordan man skulle behandle sit sukkerbillede og "montere" det på kagen. Det var virkelig overraskende let at arbejde med - jeg er bestemt ikke skræmt!
Da jeg var i tvivl om, hvorvidt der var plads i køleskabet til mine cakedrums, ventede jeg med at placere kagerne på dem, til jeg kom ud til konfirmationen. Det betød, at jeg ikke fik dækket kanten af kagerne super godt, men det var min eneste løsning, da jeg ikke havde særlig meget tid, når vi først var til konfirmationen. Men det gik alt sammen, og konfirmanden var som sagt utrolig glad for sine kager, og alle gæster var dybt imponeret - de så lidt sjove ud i ansigtet, når de spurgte, om jeg var konditor, hvortil jeg svarede: "Nej slet ikke - jeg er ved at uddanne mig til pædagog!". De mente nu nok, at jeg burde skifte fag ;)
 
Kage nr.: 24
 
Billeder:
 

 

onsdag den 1. maj 2013

Frejas konfirmation #1

Så blev Freja konfirmeret i fredags. Da de selv ville lave al maden til konfirmationen, blev jeg spurgt, om jeg ville lave kage til 50 personer. Vi mødtes og snakkede om indhold og pynt, og her er resultatet af den ene kage - nemlig salmebogen:




Her kommer lidt fakta i forhold til min kage-dagbog:
 
Anledning: Frejas konfirmation
 
Kagebunde: 1 x vanilje-sukkerbrødsbunde, 1 x red velvet, 1 x mandel-sukkerbrødsbund
 
Fyld: 1 x blåbærmousse med friske blåbær og hakket hvid chokolade, 1 x jordbærmousse med friske jorbær og hakket lys chokolade
 
Opsmøring: Wiltons decorator icing fra spand
 
Pynt: Hvid vanilje Satin Ice fondant, dustet med guld på siderne, bogstaver ligeledes dustet med guld.
 
Form: Rektangel 20 x 25 cm
 
Antal personer: 25 personer
 
Læring: Satin Ice fondant kunne måske med fordel blandes med Wiltons, da Wiltons er lidt tør, og Satin Ice er lidt for klistret? Derudover lærte jeg bare at lave en bog. Det var ikke super svært, men man skulle alligevel lige have tungen lige i munden.
Jeg læste på en engelsk side, da jeg googlede at lave en bog-kage, at det var smart at komme et ton tylose-pulver i fondanten, så hjørner kunne holde sig oppe. Jeg syntes, at det lød genialt, og jeg har ALDRIG i mit liv brugt så meget tylose-pulver, men det virkede rigtig godt. Hjørnerne skulle lige have en støtte i form af en rugbrøds-bageform, så de kunne blive lidt mere lige.
Desværre lavede jeg linjen ned på forsiden af bogen lidt for langt inde og lidt for skævt - ØV!
Til gengæld til transporten af kagen fra København til Lolland rigtig fint - begge kager kom ned helt uden skader, og konfirmanden var meget glad!
 
Kage nr.: 23
 
Billeder:
 


 

tirsdag den 30. april 2013

Vinder af give away

Så fandt jeg vinderen af min give-away. Der deltog i alt 12 personer med 35 lodder.
Velkommen til de nye faste læsere :).
 
Nå, tilbage til vinderen - jeg brugte Custom Random Number Generator, som jeg plejer, og vinderen blev:
 
 
Enter a lower limit:
Enter an upper limit:

Random Number:
 
 
På min liste ved siden af mig er vinderen ELISABETH.
Stort tillykke - jeg håber, at du får glæde af gaven!
Jeg sender dig en mail - hvis du er hurtigere end mig, er du velkommen til at kontakte mig med din adresse, så jeg kan få sendt gaven af sted så hurtigt som muligt :).
 

søndag den 28. april 2013

Husk give-away

Husk at deltage i min give-away, der slutter på tirsdag kl. 21. Du kan se et link til give-awayen her :).

torsdag den 25. april 2013

Casting til amatør-kagebagere

Jeg er blevet kontaktet pr. mail af en kvinde, som har kigget rundt på min blog. Hun skrev, at de på Kanal 5 netop er begyndt at søge folk, som elsker at bage og lave kager. Der er egentlig kun tre krav for at deltage:
1) Man skal være passioneret omkring det
2) Man må ikke være uddannet bager eller konditor
3) Man skal være fyldt 18 år
 
Hun skrev så, at jeg evt. selv kunne stille op og sendte så et opslag med omkring castingen, som jeg evt. kunne dele med jer andre.
 
Jeg tror ikke rigtig selv, at jeg vil stille op, men det kan jo sagtens være, at andre derude sidder og tænker: Det er da lige noget for mig! - eller: Det er da lige en udfordring, som jeg vil tage op!
Hvis du sidder og tænker det, så kan du se mere om castingen lige her:
 
 
Jeg håber, at I andre også vil dele dette opslag, da det da lige er noget, som jeg godt gad at se i tv! :)

Mudcake

Jeg har fundet denne lækre opskrift her, som jeg lige måtte dele med jer andre. Den passer til en rund bageform på 25 cm. Den har en super god smag - så den er al besværet værd ;).

Ingredienser:

250     g       smør
250     g       mørk chokolade
180     ml    vand
295     g       mel
1½      tsk    bagepulver
½        tsk    salt
60       g       kakao   
½        tsk    natron
550     g       sukker
4                  æg
8         tsk    rapsolie
125     ml     kærnemælk


Fremgangsmåde:

Beklæd en bageform med bagepapir i bunden af formen - og kun i bunden.

Hak chokoladen groft.

Tænd ovnen på 160 grader.

Kom smør, chokolade og vand i en gryde og lad det smelte ved lav varme.

Melblanding 1: Bland 145 g mel, bagepulver og salt sammen.
Melblanding 2: Bland det resterende mel, kakao og natron i en skål.
Melblanding 3: Sigt melblanding 1 ned i melblanding 2 og tilsæt sukker. Rør nu det hele sammen.

Bland æg, olie og kærnemælk sammen med en gaffel.

Kom den lune blanding af smør, chokolade og vand ned til melblanding 3, og tilsæt også æg-, olie- og kærnemælksblandingen. Rør indtil det hele er rørt sammen, og der ikke er flere klumper i.

Kom dejen op i din form og bag den i midten af ovnen i 1 time og 50 minutter. Ovnen må IKKE åbnes, før end kagen er færdig, da den ellers kan falde sammen.


Tip:
Køl kagen af og pak den ind i husholdningsfilm og opbevar den i køleskabet.

Skal kagen skæres ud i bunde, er det en fordel at lade den stå i køleskabet natten over, så den får lov at sætte sig. Det gør, at den bliver nemmere at skære ud.

onsdag den 24. april 2013

Skildpaddemousse

Denne mousse kan jeg rigtig godt lide, men den er også lidt dyr oga. de mange skildpadder, man skal bruge. Denne mousse skal laves dagen før brug, da den skal sætte sig i køleskabet og dernæst piskes op inden brug.

 
Ingredienser:
 
200    g    Toms skildpadder (svarer til 7-8 stk)
½       l     fløde
 
 
Fremgangsmåde:
 
Smelt skildpadderne sammen med fløden over et vandbad. Varm godt igennem, men det skal ikke koge. Stil massen på køl til næste dag.
Pisk igennem til moussen stivner og brug den.
 

tirsdag den 23. april 2013

Toblerone mousse

Tobleronemousse er den lækrere udgave af en chokolademousse. Man kan bruge alle slags toblerone i denne mousse :). Denne mousse skal laves dagen før, man skal bruges den, da den skal sættes sig i køleskabet natten over, og piskes op inden brug.
 
 
Ingredienser:
 
300    g    valgfri toblerone
½       l     fløde
 
 
Fremgangsmåde:
 
Smelt tobleronen sammen med fløden over et vandbad. Varm det godt igennem - men det skal ikke koge. Stil på køl i en skål til næste dag.
Pisk den igennem til den stivner og brug den.

mandag den 22. april 2013

Kakao-sukkerbrødsbunde

Himmelske Kagers blog har jeg fundet disse fantastiske kagebunde, som jeg selv bruger til alle mine kager. Bundene er rigtig luftige og lækre! Du får opskriften lige her:

Ingredienser:

5               æg   evt. pasteuriserede(stuetemperatur - vigtigt for at få en meget luftig bund)
120   g      sukker
80     g      hvedemel (for kakaobunde 80 g mel, 20 g kakao)
20     g      kakao
1½    tsk   kartoffelmel
1       tsk   bagepulver

 
Fremgangsmåde:

Start med at tænde ovnen og lægge et stykke bagepapir i bunden af din bageform. Dette hjælper til at få kagen ud af form, og da man altid ønsker en så plan overflade som muligt til sin kage, hjælper dette bagepapir rigtig meget.

Nu skal æggene deles i blommer og hvider - derfor kan det være en god idé at købe pasteuriserede blommer og hvider, så man ikke skal stå og dele dem (det gør jeg i hvert fald).
Hviderne kommes i en lille skål og piskes helt stive - en tommelfingerregel her er, at når man kan vende skålen på hovedet, uden hviderne falder ud, så er de piskes nok :).

Blommerne kommes i en mellemstor skål og blandes med sukker. Æg og sukker piskes, til det er helt hvidt og skummende.

Bland mel, kartoffelmel, bagepulver og kakao i en dyb tallerken. Melet sigtes nu op i den mellemstore skål til æggemassen. Melet skal vendes i drejen. Undgå mel-lommer (jeg plejer - når al melet er kommet i - at give det en lynhurtig tur med håndmixeren, så alle mel-lommer er væk). Når al melet er blandet ordentligt i, vendes de stiftpiskede hvider STRAKS i.

Dejen hældes nu i den bagepapir-beklædte bageform.


Bagetid:

Bages på næstnederste rille ved 175 grader i 40-45* minutter.**


* Ovnen må IKKE åbnes de første 30 minutter.

** Denne opskrift har jeg brugt i mine efterhånden mange forskellige forme. Her er nogle forskellige vejledninger til forme, mængde dej og bagetider, som jeg har erfaret:

1. Hvis du skal lave en rund kage i diameteren 23-24 cm, passer det at lave 1 1/5 portion dej. Det tager omkring 55 minutter i ovnen - men vær opmærksom på, at to ovne ikke er ens! Bundene er færdige, når man kan stikke en pind i, og der ikke hænger noget dej ved.

2. Hvid du skal lave en bund i en firkantet bageform i størrelsen 20x30 cm passer det med en almindelig portion. Man kan også lave 1 1/5 portion, hvis man kun skal have et lag mousse og godt kan lide, at der er noget bid i kagen.

3. Hvis du skal lave bunde i en hjerteform, der er ca. 15 cm, passer en almindelig portion fint. Jeg plejer at gøre det, at jeg bager hver bund enkeltvis, så fyld halvdelen af dejen i, og giv den ca. 25 minutter i ovnen.


Tips:

Man kan komme 2-3 spsk finthakkede nødder i dejen til sidst og få lækre nøddebunde.

2 spsk mel kan erstattes af 2 spsk kokosmel, som tilsættes til sidst.

Der kan også kommes revet appelsinskal i, som giver bundene en lækker undertone af appelsin.

søndag den 21. april 2013

After Eight mousse

Ingredienser:
150-200   g    After Eight
50            g    god mørk chokolade
4                    past. æggeblommer
4                    past æggehvider


Fremgangsmåde:
Kom After Eight i en skål sammen med den mørke chokolade. Det skal nu smeltes over vandbad.
Imens vandbadet varmes op, piskes æggehviderne stive og stilles til side.
Når chokoladen og After Eighten er smeltet, ser det lidt underligt og tykt ud - men det er meningen. Det tages nu af vandbadet og æggeblommerne piskes i lidt ad gangen.
Chokolademassen vender forsigtigt i hviderne, og moussen stilles på køl mindst 3-4 timer, inden den skal bruges.


Opskriften er fundet ud:

onsdag den 17. april 2013

Fødselsdag 2013 nr. 2

Som bekendt holder jeg altid mange fødselsdage! Jeg holdte med min bror i påsken, hvor vi fejrede os sammen, da vi har fødseldag med 10 dages mellemrum. Det var rigtig hyggeligt!
Kagen nedenfor blev brugt den 7. april, hvor jeg holdte brunch-fødselsdag for mine veninder :)
 

 

 
 
Anledning: Min fødselsdag #2
 
Kagebunde: Red velvet
 
Fyld: 1 lag karamel-mousse og 1 lag hvid chokoladecreme med daim
 
Opsmøring: Den hvide chokoladecreme uden daim (kan ikke anbefales, da det ikke tørrer hårdt nok op)
 
Pynt: En sko inspireret af Verusca Walker - hun har en nem how to på Facebook, som jeg varmt kan anbefale. Og derudover er der malet leopard pletter på.
 
Form: Trekantet
 
Antal personer: 8-10
 
Læring: Det er smadder sjovt at male på kager, men man har kun en chance! Jeg fandt ud af, at det var ekstremt praktisk at have mit Tilt n' Turn table, for det kan vippes, så man meget bedre kan komme til på siden af kagen. Det er desuden ret nemt at male leopard-pletter. Jeg tænker at lave en how to på det på et tidspunkt - tog selvfølgelig ikke billeder undervejs!
Jeg har igen fundet en super opskrift på red velvet, som varmt kan anbefales.
Jeg prøvede desuden at lave konsederet mælk om til karamel, og det gik rigtig fint! :)
 
Kage nr.: 22
 
Billeder:
 


 

torsdag den 11. april 2013

Fødseldag 2013 nr. 1

 
 
Anledning: Min og min brors fødselsdag
 
Kagebunde: Mudcake
 
Fyld: After eight mousse
 
Opsmøring: Wilton decorator icing med pebermynte essens
 
Pynt: Tre blomster, jeg selv har fundet på, Bogstaver "God påske", bølget borde med små blomster på, gult betræk.
 
Form: Oval
 
Antal personer: 20-25
 
Læring: At selvom en kage er enormt besværlig at arbejde med, så kan den smage så godt, at man simpelthen nægter at smide opskriften ud alligevel - det var tilfældet med mudcaken. Den valgte at brække midt over, da jeg skulle dele den, og derefter gik toppen yderligere i stykker. Den måtte derfor samles nede i formen, og så håbede jeg bare på, at moussen kunne holde det sammen.
After eight moussen smagte virkelig også godt! Det er den bedste kage smagsmæssigt, jeg nogensinde har lavet, tror jeg!
Jeg har brugt en blanding af wiltons fondant og sweet kitchen. Jeg arbejdede med sweet kitchen, da jeg var på bryllupskage-kursus sidste år hos Specialkøbmanden, og der var jeg ikke særlig stor fan. Denne gang gik det lidt bedre pga. Wilton fondanten, men jeg synes ikke, at den var helt god. Der kom stadig let fingeraftryk i, og den ville ikke lægge sig helt pænt ind til kagen, og den gav nemt efter for kagens form. Men jeg må altså sige, at det smager bedre end ren Wilton.
 
Kage nr.: 21
 
Billeder:




 

lørdag den 6. april 2013

Hello Kitty og traktor-kage

 
 
Anledning: Min kusines to børn har fødseldag med en måneds mellemrum, og til daglig bør hele deres familie i Sønderjylland, så vi ser dem desværre ikke så ofte mere. Men de kom alle 4 til Lolland for at fejre børnenes fødselsdag med min familie og olderne, og det var rigtig hyggeligt!
Min kusine spurgte, om jeg ville stå for kagen, og selvfølgelig ville jeg det! De eneste krav til kagen var jordbærmousse, en Hello Kitty og en rød Valtra traktor. Jeg havde store problemer med at finde ud af, hvordan filan jeg skulle kombinere en traktor og en Hello Kitty. Og det endte altså med dette resultat, som jeg blev rigtig glad for - nogle gange er det bare pænest at holde det helt simpelt!
 
Kagebunde: Bondekonens chokoladekage
 
Fyld: Jordbærmousse med hakket chokolade og frysetørret jordbær samt friske jordbær i skiver.
 
Opsmøring: Wiltons decorator icing
 
Pynt: Marmoreret betræk i grøn og lilla, en Hello Kitty caketopper, Valtra traktor caketopper, små blomster, Bogstaver "Line" og "Gustav", to perleborder på hinanden.
 
Form: Rund 24 cm.
 
Antal personer: 15-20
 
Læring: Nogle gange er det simple simpelthen bare bedst. Jeg syntes pludselig ikke, at betrækket passede til den røde traktor, men så prøvede jeg at stikke nogle røde blomster ud for at se, om det kunne give en bedre helhed i kagen, og det skal jeg love for, at det kunne. Så de kom på, og for at pifte det lidt mere op og gøre kagen lidt mere personlig, fik begge børn deres navn på kagen.
Derudover fandt jeg på at lave en bred perleborde med en mellembred perleborde oven på. Jeg synes selv, at det ser super flot ud, og det er absolut ikke sidste gang, at jeg skal lave den form for borde!
 
Kage nr.: 21
 
Billeder:



 

onsdag den 27. marts 2013

Give away - 1 års fødselsdag

I denne påske fylder min blog 1 år - og det skal da fejres i kærlighedens røde farve. Jeg er nemlig super glad for at blogge, og jeg er så taknemmelig for alle de dejlige læsere, der følger med her.
Jeg håber, at en masse vil lege med igen :). Her kommer præmien:


 
Give awayen består af:
- Røde muffinforme med ballonpynt til på pinde
- Fine røde cupcake-wraps til at "pakke" sin cupcake rigtig fint ind i og så servere den
- Rød hjertekrymmel
- Dust med glimmer "Golden Orange", som egentlig er rød og ikke særlig orange
 
Med dette sæt kan man lave noget rigtig søde, smukke og festlige cupcakes. Hvis du stadig gerne vil være med, kommer her, hvad du skal gøre for at deltage.
 
- Lægge en kommentar, hvor der SKAL stå mailadresse, så jeg kan kontakte vinderen. (1 lod)
- Så kan man blive fast læser (2 lodder)
- Til sidst kan man også dele dette link på sin blog eller facebook-side, hvor jeg har adgang til at se det, så jeg ved, at man rent faktisk har gjort det (2 lodder).
 
Man kan altså deltage med op til 5 lodder. Husk at skrive, hvor mange lodder du deltager med.
 
Vinderen trækkes den 30. april kl. 21.
 


mandag den 25. marts 2013

Påske 2013

Neeej, hvor er det dejligt at have påske!!! Jeg er taget til Lolland hos mine forældre sammen med min kat og ladet kæresten blive derhjemme i lejligheden. Så nu står den på afslapning, familiehygge og fødselsdage :).
Vi startede med en fødselsdag i lørdags for min kusines to børn, der har fødselsdag med en måneds mellemrum. Jeg var så heldig at blive spurgt, om jeg ville lave deres kage - og selvfølgelig ville jeg det! Den blev ret fin med traktor og Hello Kitty (der kommer mere om den senere i påsken). 
 
Min kære mor fik lavet en hentydning til, at når nu de andre var på arbejde om formiddagen og eftermiddagen, og jeg ikke lavede noget, så skulle jeg være mere end velkommen til at fylde deres frysere med hjemmebag! Og som sagt så gjort!
I dag har jeg lavet følgende:
- Müsliboller
- Spinat/gulerodsboller
- Knækbrød
- Pitabrød til aftensmaden
- Medaljer (!!)
 
Medaljerne er selvfølgelig ikke til fryseren men direkte til maven i dag og i morgen. Jeg sad og så Det søde liv med mine forældre i går, hvor Mette Blomsterberg lavede medaljer, og så fik jeg lyst til at prøve det - specielt for at overraske min far, som er en rigtig flødeskumskage-elsker!
Det drillede noget, men resultatet blev rigtig fint, og nu håber jeg bare, at det smager ligeså godt, som det ser ud.
Her kommer lige et billede af de 10 lækre medaljer:
 
 
 
 
Resten af min påske kommer til at foregå med Late Night, fødselsdagskager, bage boller, gøre rent, handle ind til fødselsdag og begynde at planlægge en konfirmationskage, så der bliver nok at se til - men på den hyggelige og dejlige måde :).
 
Og desuden kommer der senere på ugen en GIVE AWAY !! Juhuuu, for nu har jeg allerede haft min blog i et år og hurtigt fået 46 faste læsere - og jeg er super glad for hver og én!
Så følg med på bloggen og se fine kager og deltag i min fødselsdags-give-away :)
 
God påske!
 
 

onsdag den 13. marts 2013

At lave søer og åer

denne kage til Nikolaj, der skulle være en natur-kage, ville jeg prøve kræfter med at lave en å og to vandfald. Jeg tog billeder undervejs, så det kunne hjælpe andre, der også vil prøve kræfter med det, da der ikke findes særlig mange how to på at lave det.
Man starter med at tage en lille klump fondant. Den viste klump er ALT for stor! Man kan nøjes med 1/3 af den. Den skal deles i to, som hver skal farves. Den ene klump skal farves lyseblå (jeg brugte 'aqua' pastafarve), den anden klump skal være noget mørkere (jeg brugte først 'aqua' derefter lidt 'royal blue' pastafarve). Du kan se her, hvordan man farver fondant.
Ælt farven godt ind. HUSK ikke at bruge for meget! Der er meget lidt fondant, der skal farves. Når det er farvet og æltet færdigt, lægges det ind i en lufttæt pose eller husholdningsfilm, som vist på billedet.

Herefter skal man have farvet noget 'piping gel'. Dette kan købes i Specialkøbmanden, og jeg tror også, at Kop og Kande er begyndt at sælge det. Det tager rigtig godt imod farve, så meget lidt ad gangen! Husk at lave nok farve, da det er svært at ramme en bestemt farve igen.
Der skal igen laves to farver: en lyseblå og en mørkeblå. Jeg brugte de samme farver som ved indfarvningen af fondanten. Derudover skal der bruges adskellige pensler og en tube med hvid piping gel, der er købt i Specialkøbmanden.


Tag den mørkeste farve fondant først, og rul den tyndt ud. Herefter skal den skæres til, så den får en form som en lille sø. Når søen er skåret ud, tilpasses den pladen på kagen. Når den passer, limer man den fast. Jeg har på denne kage lavet to søer.


Tag nu den lyseblå fondant frem, varm den op og rul den ud i en lang smal stribe. Dette skal blive til åen oven på kagen og vandfaldene ned ad siderne. Skær kanterne til, så det ligner et vandløb, og læg den over kagen og se, om det ser pænt ud. Undgå at lægge 'åen' helt lige, da det ser meget unaturligt ud. Til gengæld bør vandfaldene gå lige ned, da vand ikke løbe sidelæns nedad. Det er lige en lille fejl på min kage her. Tag nu 'åen' af, og skær det sidste til - skær dog ikke enderne af! Lim nu der på kagen, hvor åen  og vandfaldene skal være. Klister fondanten på, og skær nu enderne af vandfaldene helt nede, hvor de rører søerne.
Det næste jeg skriver, har jeg ikke fået billeder af. Det skyldes, at jeg troede, at det blev pænt, hvis man bare kom den lyse piping gel ovenpå åen, men der manglede noget spil og dybde i vandet, så jeg pillede det hele af igen. Det kan forholdsvist nemt skrabes af med en kniv.
Så det man skal gøre i stedet kommer her:
Inde langs midten af åen, maler man nogle striber med den mørke piping gel. Dette gøres også ned ad vandfaldene. Herefter kommes den lyse piping gel oven på.
Som alle ved er der strøm i åer, så som et sidste finish kører man penslen i samme retning hele vejen over åen.


Herefter skal søerne laves, før end vandfaldene laves. Man starter med at male med den mørke piping gel på det 'dybeste' sted i søen, som oftest vil være helt henne ved vandfaldets slutning. Herefter kommes et godt lag mørkt piping gel ca. halvt ud mod kanterne. Helt ude i kanterne kommes der lys piping gel, og med en pensel blandes overgangen mellem den lyse og mørke piping gel.
Til sidst laves der en form for 'bølger' i søen ved at tage en stor pensel og 'dyppe' ned i vandet.

Og så når vi dermed til det sidste: vandfaldene. Som man kan se på billederne, giver det en rigtig flot effekt at male de mørke striber først på fondanten, da det virkelig giver et spil og dybde i vandet.
Når man laver vandfaldene ned ad siderne, skal man egentlig bare bruge samme fremgangsmåde som ved åen. Tricket kommer, når man skal lave al bruset nede i bunden, hvor vandfaldet rammer søen. For at lave bruset lave man en halvcirkel, hvor man prikker og laver bitte små streger med den hvide piping gel. Kom evt. også noget af det på vandfaldene.
Nu tager man en lille pensel og kører lidt i cirkelbevægelser, så man blander den mørkeblå piping gel med den hvide. Bliv ved, til du er glad for resultatet. Bliver det grimt, kan man evt. tage en kniv og fjerne det og lave et nyt lag.



Jeg håber, at det gav inspiration! Det er super sjovt og nemt at arbejde med, så bare spring ud i det! Dette kan også bruges til at lave vand ved stranden eller i pools. Det kan sågar bruges, hvis man laver et te-bord, hvor der skal 'te' i kande og kopper ;).
Rigtig god fornøjelse og tak, fordi du kiggede med!

fredag den 8. marts 2013

At stable kager

At stable kager er faktisk forholdsvist nemt - men man skal være påpasselig og sikre sig, at der er ordentlig støtte til det øverste lag, så den ikke maser sig ned i kagen under den. Man kan bruge forskellige materialer til at afstive med, man skal bare være opmærksom på, at det er fødevaregodkendt.
Jeg ved, at man kan bruge følgende:
- Slikpinde-pinde
- Cake pop-pinde
- Diverse kagestativer
- Sugerør

Alt efter, hvor tung kagen i etagen er, så skal der bruges forskellige antal afstivere som støtte. I den kage, som jeg har vist her, så kunne jeg ligeså godt have brugt sugerør, da den øverste etage ikke var særlig tung. Men for at være på den sikre side, brugte jeg tre slikpinde-pinde - dette antal kunne også bare have været to, men det var min første etage kage med mousse herhjemme, så jeg tog ingen chancer!

Men nu til hvordan man rent faktisk gør:

Start med at smøre den nederste kage op og betrække med fondant. Kagen, der skal være i etage, skal være på et stykke kagepap, da dette giver bedre støtte, samt det er lettere at flytte på kagen, og desuden bliver det meget nemmere at skære i den med pappet på. Dette kagepap klippes/skæres til, så det ikke kan ses. Jeg synes godt, at mit stykke kagepap kunne have været mindre - det skal stort set ikke kunne ses!



 Herefter markerer man, hvor pindene skal sættes ned i kagen. Stik nu en pind i kagen, så den rammer kagepappet i bunden af kagen. Tegn nu enten direkte på pinden lige ved kagens overflade, eller sæt en negl mod pinden der, hvor overfladen af kagen går til. Løft pinden op og sæt en streg med en blyant. Klip herefter pinden til. Du kan med fordel klippe de andre pinde ved at måle størrelse på den første, man har lavet, hvis din kage er jævn.


Sæt nu pindene ned i de markerede huller. Hvis de stikker over overfladen af kagen, skal de tages op og klippes til igen, for ellers hælder etagen og har dårlig støtte. Nu kan den nederste etage med fordel pyntes, inden etagen kommer på. Hvis det er nemmest for dig, kan etagen også delvist pyntes, før kagen stables. Det kan fx være, at man ikke har plads til en stablet kage i køleskabet, så den først skal stables, lige inden brug.
Når man så skal stable, lægger man en klat royal icing eller smørcreme (eller hvad man nu lige har) ovenpå pindene. Herefter løftes etagen op på. Brug evt. en spatel til at løfte etagen med, så den er nemmere at styre og ikke får fingermærker på sig. Vær sikker på, at kagen er placeret i midten, før man slipper etagen. Slip den forsigtigt! Her er det en fordel at have en spatel til at styre kagen med.



 Spring ud i det - det er ikke svært overhovedet! :). Rigtig god fornøjelse, og tak fordi I kigger med!

lørdag den 2. marts 2013

Kagekonkurrence hos Kop & Kande

Hej alle :).
 
Jeg håber, at I alle har en god weekend.
Jeg var i går til noget familie-hygge, hvor jeg blev gjort opmærksom på, at Kop & Kande holder en kagekonkurrence, og den har jeg deltaget i
Jeg deltager med en grøn kage med får på, som var min fødselsdagskage sidste år. I kan se indlægget om kagen her.
 
Jeg håber, at I vil finde min kage og stemme på den her:
 
Fortsat god weekend og på forhånd tak for hjælpen! :)

Antal kuverter-guide

Det kan være lidt svært at beregne, hvor meget kage man skal lave til et bestemt antal personer. Her er et skema (som jeg selvfølgelig ikke kan huske, hvor jeg har fra), som kan hjælpe dig lidt på vej. Jeg sætter løbende mine egne erfaringer ind i, og får på den måde tilpasset skemaet.
I skemaet herunder er der taget udgangspunkt i en kage, der har ét lag mousse. Når man laver to lag mousse, er der altså til nogle flere personer, end der er angivet i skemaet.
Fx har jeg flere gange lavet en rund kage på 23 cm i diameter med to lag mousse, og det passer fint til 20 personer.  
 
Form
Cm
Personer
Rund
8
2
13
5
18
10
23
16
28
24
33
32
38
44
 

 
Kvadratisk


 
13x13


 
6
18x18
13
20x20
15
23x23
21
28x28
32
30x30
36
33x33
43
38x38
56


 
Rektangulær


 
20x30


 
25


 
Hjerte


 
15


 
7
20
12
25
17
31
27
36
37
41
52


 
Kugle


 
15


 
9
 
Hvis du har nogle mål, må du meget gerne smide dem i en kommentar i dette indlæg, og så lægger jeg dem ind i skemaet :).